Biotop 6

Natur og naturfænomener

Krystal

Der findes forskellige slags krystaller i verden, der er f.eks. krystaller der er over 10 meter lange i Cueva de los Cristales eller Crystal Cave of the Giants i Mexico. De store krystaller er lavet af calciumsulfat men mange stoffer på væske form kan dannes om til krystaller ved tryk eller temperatur forskel. Dagligdagens eksempler på krystallisering er f.eks. salt og sukker.

Jeg tænker at det vil være spændende for min målgruppe at se billeder af giga krystaller eller kigge på krystaller(smykker eller andre former sten) og der efter selv prøve at lave det.

Aktivitet

Lav dine egne krystaller

Af sukker(mislykkedes for mig)

Man kommer sukker i et glas med lunkent vand og røre rundt så indtil der ikke kan opløses mere sukker og til der ligger små krystaller i bunden af glasset. Der efter tager man et bomuldssnor, binder snoret fast i en pind som på billedet. Fugt snoret i vand og rul det i sukker inden snoret kommer i vandet. Der efter venter man til at der sætter krystaller på bomuldssnoren.

Af salt

Varm vand op i en gryde og kom salt i. Jo varmere vandet er jo mere salt kan opløses. Når der ikke kan opløses mere salt kommer du blandingen i et glas. Fugt en bomuldssnor rul den i salt og sæt den i glasset(igen som det øverste billede) Lad det vente i vandet indtil du kan se krystallerne på snoret.

Udforskende arbejde

Der vises billeder og videos af de gigantiske krystaller og vi fortæller børnene at de selv skal prøve at lave små krystaller. Børnene kan kigge på og eksperimenter krystallerne med forstørrelsesglas. Det vil være en lærings aktivitet og vi vil tale om mineraler og hvordan krystaller opstår i naturen.

Pædagogerne kan stille spørgsmål som:

Hvad kan ellers ligne krystaller?(is, sten)

Sker der noget når man holder lys på krystaller? (Når sollys rammer krystal(nogle af dem) brydes det i alle regnbuens farver)

Det vil gavne børnene at stille dem spørgesmål som de kan undersøge og finde svar på, selvfølgelig også med hjælp af pædagogerne. Noget andet er at fange børnenes interesse og nysgerrighed, det tænker jeg, at jeg gør i første fase hvor jeg viser billeder og videos.

Få børnene til at stille spørgesmål.

Det vil være meget bedre at kunne få børnene til at stille spørgesmål og tage disse spørgesmål som udgangspunkt for de næste undersøgelser og aktiviteter. Pædagogen planlægger altså ikke et helt forløb men f.eks. kun første fase. Derefter er det børnene der vælger hvad de vil udforske på dette område. Denne udforskning vil på denne måde være mere meningsfuldt for dem.

Når børnene har lavet deres egne krystaller vil vi udstille dem så forældre og andre børn i institutionen kan se dem. Det vil give en følelse af ejerskab.

Kilder:

Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström m.fl. Akademisk Forlag 2012: Kapitlet Udforskende naturvidenskabeligt arbejde

http://testoteket.danishsciencefactory.dk/content/krystaller-på-køkkenbordet

http://www.dn.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files%2FFiler%2FPDFDocs%2FSmykkesten_og_krystaller.pdf

Æblesyltetøj

Jeg har valgt at lave æblesyltetøj 

Opskrift 

2 store æbler

4 dl sukker

2 dl vand

1 tsk kanel

1 tsk citronsyre

Først skræller man æblerne og skær dem i små stykker(alt efter hvordan du kan li' det)

Kom æblerne i en gryde og tilsæt sukker og lad det vente ca. en time.

Til sidst blander du vand, kanel og citronsyre i lader det koge.

Fra Jord Til Bord

Daginstitution

Jeg har valgt denne opskrift men hvis man skal lave syltetøj i en daginstitution med en streng sukker-politik kan man også vælge opskrifter uden sukker eller med meget lidt sukker.

Æbler er noget børnene selv kan være med til at samle eller klatre og plukke i træer. Opskriften er nem og børnene kan være med fra start til slut med både at skrælle, skære og måle. Man kan komme ind over alle temaer i de pædagogiske læreplaner. Der er både grov og fin motorik - plukningen til skæring.

Sprog udvikling - samtaler omkring det vi laver. 

Sociale kompetencer - dele opg. så nogle kommer med ud for at plukke, nogen skræller osv. Når der skal spises kan man sørger for de sidder med nogen de ikke plejer at sidde med..

Natur og naturfænomener - fra jord til bord. Børnene kommer ud og samler æblerne selv. Man kunne også vælge gulerødder som de selv havde været med til at plante..

Kultur og kulturelle udtryksformer - f.eks. at tale om hvad kanel er og hvor kanel kommer fra hvilke lande det bliver brugt i. Tale om at der er mange æbletræer i Danmark. Tale om madspild.

Udfordrings opg.

Jeg valgte at lave puff'er som udfordrings opgave. Jeg havde taget billeder af stoffet og synings processen meeen kan ikke finde dem:(

Havde købt stoffet for et par uger siden. Farven hedder knækket hvid.. Jeg startede med at måle og sætte 1 cm af for syning. Først fik jeg syet siderne og derefter kanterne. Det er lidt svært at skrive hvordan kanterne syes og da jeg ikke har billederne...men man godt se det på det færdige resultat. Det er de syninger i kanterne af puden der gør at den ser fyldigere og højere ud.  Der gik et stykke tid fra jeg købte stoffet til at jeg fik fat i en symaskine.. Jeg synes selv at den godt kunne have blivet pænere synes at det ligner store pudder mere end det ligner puffer.. Måske skulle kanterne have været endnu højere. Det var virkelig nemmere end hvad jeg havde troet og nu vil jeg gerne lave en hel masse af dem ude til min altan:))

Hjemmelavet Græsk Yoghurt

Så fik jeg lavet græsk yoghurt :) opskriften er meget nem og jeg fik den af min mor.

Som barn boede min mor i en landsby i Tyrkiet, her lavede de selv yoghurt, ost og alt muligt andet.

Normalt skal man have en termometer når man laver yoghurt men jeg har brugt min mors metode uden.. Man kommer mælk i en gryde og lader det koge derefter lader man det køle ned -min mor siger at det skal være så varmt at det stikker i fingeren men at man stadig skal kunne have fingeren nede i:))) hehe av! Hvis man bruger termometer er 44 grader.. Der efter tar man en lille skål og kommer 2 spiseskeer yoghurt i og 4 spiseskeer af mælken i og rører rundt og så hælder man denne blanding i gryden og røre rundt igen. Sætter låget til gryden, sætter noget stof rundt om så det langsomt køler af og voilaa man har nu hjemmelavet yoghurt:))

Biotop 5

Friluftsliv og pædagogik

I naturen er der noget for alle sanser. Undersøgelser har vist, at man husker det man oplevelser i naturen rigtig godt pga. at alle sanser bliver stimuleret. Det kan være alt fra, at et barn ser en tissemyre der bære noget der er større end den selv, en symmetrisk blomst eller næseborene på en hest. Udover hukommelse og læring er der andre gode grunde til, at man kombinere natur og friluftsliv med pædagogik, det er blandt andet pga. naturen har en positiv effekt på; helhedslæring, personlig modning, social udvikling, ændring af adfærd, selvbillede og livsorientering. 

Der er forskellige former for udfordringer i friluftslivet og det kræver forskellige måder at håndtere det på. Det er ikke det samme at vandre på bjerge, som at ride på hest. Man tilpasser sig, man er i nærkontakt med naturen og skal være fuld koncentreret om det man laver med både krop, tanker og følelser.

Ridning i naturen.

Kontakten og samspillet er vigtig når man rider. En hest adskiller sig fra andre dyr, da den er meget stor og kan f.eks. være hurtig. Den beskrives også som et flugtdyr, når den bliver bange flygter den. En hund vil i modsætning måske angribe, hvis den blev bange. At ride på en hest kræver derfor samspil og følelsesmæssigkontakt. Hesten styreres med følelsesmæssig kontakt og ikke med fysisk styrke. Denne kontakt kræver tid og samspil.

Hvad vil en borger/børn få ud af at ridning i naturen?

Få styrket:

-Personlige kompetencer

 Forbedret selvbillede fordi det kan håndtere en hest, personlig modning, ansvar og tillid.

-Sociale kompetencer

 Tillid og følelsesmæssig kontakt med et levende væsen.

-Sprog

 Som jeg nævnede før styrkes hukommelse i naturen, dette kombineret med ridning giver flere indtryk og større ordforråd. Der ud over vil et bedre selvbillede også styrke kommunikationen, det vil bedre kunne sige fra og til.

-Krop og bevægelse

 Ridning er en sportsgren og er med til at styrke grovmotorikken.

Kilder: 

Perspektiv på friluftslivets pædagogik - af Björn Tordsson

Ridning og terapi http://www.siersbaeklund.dk/media/1224/ridning_og_terapi.pdf

Ler opg. 2

Så fik jeg lavet min egen ler kop. Glemte at tage billeder af det skabelon jeg lavede, men brugte samme teknik som blev beskrevet på BB. Ridsede i de kanter der skulle klistredes sammen og kom "lersnask" på som har en lim effekt. Nu mangler den bare at tørre lidt, så jeg kan gøre den glat.

Leropgave

Så fik jeg leget lidt med ler :)

Efter 3 forsøg lykkedes det mig at lave en kakkel. Det var nemt at forme og rulle ud, men havde glemt hvordan motivet skulle laves...da jeg så endelig fandt frem til det, kom jeg til at "ridse" forkert og skulle lave den om igen. Den sidste tegnede jeg på inden jeg begyndte at forme og ridse osv. Synes selv, at den er blevet flot og er spændt på hvordan den bliver når den tørrer.

Nu hvor min biotop 5 opgave er om fugle, synes jeg dette motiv passede godt. Har brugt kniv, ske og linoleum redskaber til at forme... Inden jeg formede kastede jeg med leret, så jeg var sikker på, at der ikke var luft i.

Biotop 5 opg.

Jeg skrev i min tidligere opgave, at jeg ville undersøge fuglearterne i min biotop. I min Biotop 5 opgave, har jeg besluttet mig for at gå ud med mit kamera, og tage billeder af forskellige fugle. Jeg vil derefter undersøge og skrive om de forskellige arter. 

Jeg vil ikke kun holde mig til min biotop, men vil tage på strand, skov og til en sø, så jeg har mulighed for at se flere forskellige. Jeg tænker at jeg finder mindst 10 fuglearter jeg kan skrive om. 

Tænker både at det vil være spændende men også, at det er vigtigt at vide noget om dem. Selv på en lille gå tur med børn/borgere kan man møde en masse fugle, som man kan have samtaler omkring.

Der kan også laves aktiviteter, der rummer læreplanstemaer som Natur og naturfænomener og Kulturelle udtryk og værdier. Man kan tage på "fuglejagt" hvor man prøver på at tage billeder af forskellige fugle, senere have samtaler omkring dem for at udvikle børnenes sprog, man kan kigge i bøger om fugle, male fugle, lave fuglefoder og meget mere...(:

Trapholt

Her lidt mere, om hvad Pilfinger-zoner er

Det mere rødlige billede er en hule hvor der også er en bog man kan læse for børn.

Udover pilfingerzoner, er der andre aktiviteter for børn, men disse aktiviteter er skiftende. Lige nu kan de få lov til at tegne osv.

Som der stod på Web-siden, er der ingen trapper, så meget handicap venlig museum.

Der var også meget inspiration at hente..

Biotop 4 opg. 2

Didaktisk forløb om skrald og nedbrydning

Hvem skal lære/målgruppe?

Storbørnsgruppe børnehave.

Hvad skal læres og hvorfor skal der læres?

At børnene lære mere om hvad affald er, hvorfor vi sortere det, hvad vil sige at være skaldemand.

Så børnene føler mere interesse, respekt og ansvarlighed for naturen og miljøet.

Hvordan skal der læres, ved hjælp af hvad skal der læres og af hvem skal der læres?

-Først dialogisk oplæsning af bogen Jeg er skraldemand -af Liesbet Slegers.

-Derefter samtale om skrald, genbrug og hvorfor vi skal være omhyggelige når vi sortere skrald.

-Til sidst en aktivitet om hvordan skrald nedbrydes i naturen.

-Pædagogen står selvfølgelig for aktivitet og dialogisk oplæsning.

(Plastikpose, sølvpapir, cigaretskod, papir og banan)

Jeg valgte disse ting fordi nogle af dem nedbrydes hurtigt og man skulle gerne se en forskel på et par mdr.

Aktiviteten:

-Der sømmes forskellige typer af skrald på et træbræde, det kan være æble, papir, pap, batteri, plastik og alt muligt andet. 

-Dette graves ned i jorden. 

-Der starter en nedbrydning.

-Man graver den ud igen.

Jeg har læst mig frem til hvor lang tid det ca. kan tage for forskelligt affald at blive nedbrudt.

Frugt: 2-5 uger

Glas:4000-1000000 år

Mobil Tlf:1000år

Tyggegummi:5 år

Papir:3-12 mdr.

Dåser:500 år

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/forsøg-med-nedbrydning

Didaktik-Et overblik af Juul Henrik (2011)

Museums Opgave - Trapholt

Museums Opgave

Trapholt

Trapholt er et museum for moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. 

Jeg vil skrive mere om hvad man kan se på museet, når jeg har været der. Jeg besøger stedet på Onsdag. 

Har allerede fundet mange oplysninger på trapholt.dk  jeg synes det er meget godt at vide noget om stedet inden man besøger det. Jeg har f.eks. læst på web-siden at der er noget der hedder PilfingerZoner, der står ikke noget om hvad det er udover "Ideen er at børn og voksne sammen kan opdage og undersøge kunst og design på legende og eksperimenterende måder." Det er noget jeg vil undersøge nærmere når jeg besøger stedet.

Trapholt er et museum der henvender sig til alle målgrupper, der er taget hensyn til både børn og personer med handicap. 

Hvilke hensyn har man taget til mennesker med handicap?

"Trapholt har fået tildelt alle mærkerne i tilgængelighedsordningen, der har til formål at sikre, at folk med handicap og specielle behov kan få nem adgang til forlystelser, museer, restauranter og hoteller rundt omkring i landet." - godadgang.dk

-Jeg har læst mig frem til at kommunikationschef Hans Christian Nedobrowsky har fortalt, at tilgængelighed har været tænkt ind i selve kunstmuseets arkitektur helt fra starten.

-Der er udlån af kørestole så man behøver ikke tage sin kørestol med. De kan reserveres på forhånd.

-Der er specialomvisninger for blinde og svagtseende. 

-Man kan komme rundt overalt på museet uden at støde på en eneste trappe.

-Personalet er meget servicemindet - vagterne står altid klar med en hjælpende hånd.

Trapholt for børn

-Børnehaver og SFO'er kan besøge Trapholt på egen hånd, de kan bruge PilFingerZoner som jeg også skrev om øverst.(Det noget jeg vil undersøge yderligere, og beskrive hvad det præcis er i næste blog indlæg.) 

-Der står også noget om noget der hedder "Det Sorte Rum" som man kan book'e inden man kommer med børnene, det er også noget jeg vil undersøge nærmere når jeg besøger stedet.

-Til storebørnsgruppen i børnehaven tilbyder de omvisningen Kunst og Sanser. Omvisningen tager udgangspunkt i store, abstrakte malerier i Richard Mortensen-salen, og sammen kan man undersøge og tale om, hvordan de abstrakte malerier kan være udgangspunkt for et væld af forskellige historier og opfattelser - alt efter hvem det er der ser. Omvisningen er en blanding af fortælling, dialog og praktiske øvelser.

-Man kan komme rundt i hele museet med barnevogne og klapvogne.

Biotop 4 opgave.

Fuglefoder

Til aktiviteten vil jeg bruge æbler og appelsiner som skal fyldes op med fuglefoder. Snor til at hænge foderet op i træerne. Jeg vil også lave en mere fedtet blanding som børnene kan forme som de har lyst til. Der følger en opskrift med:)

Målgruppe

Det er en aktivitet man kan udføre med alle aldersgrupper. Hvis det er de helt små, skal man nok blande frøblandingen selv og lade dem forme. Andre aldersgrupper kan være med til at lave blandingen også.

Didaktiske overvejelser

Jeg vil lave fuglefoder sammen med børnehavebørn i 3-5 års alderen. Aktiviteten kan forgå både inde og udenfor når man laver selve foderet. Når det skal hænges op skal det naturligvis være udenfor.

Under aktiviteten kan man tale om dyrene der lever i området, om fuglene og hvad de spiser normalt og hvorfor de har brug for ekstra fedt for at komme igennem den kolde vinter. Det vil nok få børnene til at glæde sig til man skal ud og hænge foderet og måske se om der kommer nogle fugle og spiser det.

Æstetisk læreproces

-De fem æstetiske virksomhedsformer-

Den oplevelsesmæssige virksomhed, den analytiske virksomhed, den udtryksmæssige virksomhed, det håndværksmæssige virksomhed og den kommunikative virksomhed, disse virksomhedsformer er tæt forbundne og udtrykker de kompetencer barnet kan udvikle gennem en æstetisk læreproces.

Aktivitet: Fuglefoder i frugt og i forskellige former.

Den oplevelsesmæssige virksomhed (det impressive):

Når børnene skal lave selve maden, og til slut hænge den udenfor. Hvis man er heldig kan de også se fuglene spise foderet.

Den udtryksmæssige virksomhed (det ekspressive):

Det er en måde hvor man udtrykker sig selv i sit hånd arbejde. Sagt på en anden måde; når børnene former foderet som de selv har lyst til og på deres helt egen måde.

Den analytiske virksomhed:

Analysen findes både i det oplevede, under arbejdsprocessen og i forhold til vurderingen af det færdige produkt. Det er altså vigtigt at tale under aktiviteten om hvorfor vi laver det her og hvad vi får ud af det. (Har skrevet under didaktiske overvejelser)

Det håndværksmæssige virksomhed (det tekniske og materialemæssige):

At man bruger sine hænder til at forme blandingen, eller andre måder som f.eks. med en kniv. I denne aktivitet skal de blandt andet bruge kniv til at skære og udhule.

Den kommunikative virksomhed:

Når man fortæller andre om hvad man har lavet og oplevet, det kan være forældre, andre børn og pædagoger. Det kan også være en udstilling hvor man viser det man har lavet.

Kilder: Værksted, natur og teknik for pædagoger -Redaktion Pernille Bjarnhof Storm

Skoven-i-skolen.dk

Hvad kan børnene få ud af denne aktivitet?

-De vil udvikle deres finmotorik når de skal skære og udhule frugt og når de skal forme og sanse blandingen.

-De kan udvikle deres grovmotorik hvis der skal klatres i træer, for at hænge foderet.

-De vil få en bedre forståelse overfor dyr/fugle/naturen.

-Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.

Fuglefoderblanding

Vildfugle blanding

Appelsiner og æbler

Usaltet fedtstof

Man kan også vælge at lave en blanding selv i stedet for vildfugleblanding som man kan købe i supermarkedet, med blandt andet: havregryn, rosiner,  havrekerner, rugkerner, jordnødder, solsikkefrø, hampefrø, sesamfrø, hirsefrø og hasselnødder.

Hvad vil jeg vide mere om: Jeg vil vide mere om hvilke fuglearter der levet i Danmark især omkring min biotop. Jeg fandt f.eks. ud af der var noget af foderet som de større fugle kunne lide og kun få små spiste, det vil jeg også undersøge nærmere.